Hvem er din underviser?

Jamen jeg hedder jo så Lene, og jeg er (udover at være Lancerings-mama for andre iværksættere) også indehaver af firmaet DuftVerket, som jeg startede i 2013. Mit fysiske produkt er nemlig sojabaseret duftvoks og duftlys, som jeg selv producerer og sælger i min egen webshop (plus en lille del til forhandlere) Med andre ord så har jeg (selvfølgelig) selv gået vejen fra iværksætterdrøm - til at leve rigtig fint af af min kreative hobby. 

Det hele foregår hjemme fra min egen stue (og køkken... og kælder...) og jeg er stadig kun mig i firmaet. For få år siden outsourcede jeg mit bogholderi, men ellers sidder jeg selv med alle opgaverne - og det elsker jeg! Men.... der manglede sgu efterhånden noget...

Derfor startede jeg i 2020 det her online fællesskab, for også at hjælpe andre i gang. Jeg har simpelthen ikke tal på, hvor ofte jeg hører den den "Ej hvor fedt at du kan leve af din hobby! Det kunne jeg aaaldrig finde ud af og bla bla bla..." ting i dén retning. Og vil du høre en hemmelighed? Det kan du GODT finde ud af!

Jeg har lært mig selv alt omkring opstart af virksomhed, udvikling af webshop, tekstforfatning, moms-regnskab osv. Og jeg elsker at have alle de forskellige hatte på - og vide noget om det hele!  Jeg hader til gengæld, at mange lægger deres iværksætter drøm til side - fordi de tror, at de; ikke kan finde ud af det tekniske. Ikke har hvad der skal til. Eller ikke kan finde ud af hvilket produkt, de skal kunne tjene penge på. Altså... det går sgu ikke! Det er dit liv det handler om!

Så jeg startede altså det her Lancer dit Fysiske Projekt, og har nu hjulpet masser af skønne ildsjæle i gang med deres virksomheder. Nogen laver cremer - andre kunst. Nogen udarbejder ting i træ - og andre smykker eller babytøj. I skrivende stund har jeg været så heldig, at have haft omkring 500 kreative iværksættere med på et eller flere af mine kurser. Dét er noget, der varmer langt ind i sjælen! 🤍

Jeg er uddannet multimediedesigner, designteknolog og har en professionsbachelor i branding og marketing management. I min tid som ansat har jeg altid arbejdet med online markedsføring, webshop udvikling og sociale medier indenfor bolig- og børnetøjsbranchen.

Jeg er i dag 100 % selvstændig og har dermed den frihed, som jeg altid har drømt om (nå ja - og så trækker jeg en bedre løn ud til mig selv, end jeg nogensinde har fået som ansat, så... det er ik´ så tosset endda, som vi siger herovre i Herning...) 



Ps. Min vision med projektet her er, hjælpe dig som kreativ produkt-skaber i gang med iværksætteriet og med at sælge dine fysiske produkter. Ja i sidste ende (hvis du ønsker det) at hjælpe dig hele vejen til et liv som selvstændig. Det er en hamrende fed livsstil, hvis du spørger mig 🤍


  • Lancer dit Fysiske Produkt v. Lene Nehlsen

    “Hvis jeg kun måtte være medlem af én gruppe skulle det være denne.
    Så fantastisk et sammenhold og opbakning af hinanden finder man ikke alle steder. ”

    Iværksætter og kursist på Produkt-Generatoren og Lancerings-Metoden